Tandbehandlinger

Huller i tænderne (Caries)

Caries er en af de mest almindelige tandsygdomme. Tidligt i forløbet kan caries standses ved hjælp ad bedre mundhygiejne. Behandleren kan give dig teknikker, som hjælper dig med at holde munden ren.

Hvis caries ikke behandles og mundhygiejnen ikke forbedres, vil hullet blive større og der kan opstå tandpine. Tanden kan også knække og gå til grunde.

Årsagen til huller i tænderne er tilstedeværelsen af sukker samt at bakterierne i mundhulen ikke bliver børstet væk.

Behandlingen afhænger af, hvor stor hullet er blevet. Små huller kan stoppes ved at forbedre mundhygiejnen. Større huller vil kræve fyldning i tanden – oftest lavet i plast, men kan også laves af andre materialer.

Er hullet meget stort og er nået ind til tandnerven, vil det være nødvendigt at rodbehandle tanden. Store huller betyder også, at der er mistet meget tand; tanden er derfor svækket og det kan være nødvendigt med en krone på tanden.

Kroner & Broer

Kroner laves til tænder med store defekter og det ikke længere er muligt at opbygge tanden med fyldning.

Der findes forskellige typer kroner:

• Guldkrone, som er fremstillet i metal og er meget stærk. Den ligner ikke en naturlig tand.
• Porcelænskrone, fremstillet kun af porcelæn – også kaldet fuldkeramisk. Ligner en rigtig tand
• Krone af metal med porcelæn – også kaldet metalkeramisk. Denne type ligner også en naturlig tand.

Inden en kronebehandling påbegyndes, undersøges det om tanden er rodbehandlet og i så fald, om rodbehandlingen er god nok. Hvis der mangler meget tand i en rodbehandlet tand, kan det være nødvendigt at opbygge tanden med stift i roden og opbygning i plast eller metal, for at tanden kan bære en krone.

Tanden skal slibes til, så den får en facon, kronen kan passe over, når dette er opnået tages aftryk af tænderne, som sendes til teknikeren. Teknikeren fremstiller modeller, som kronen opbygges ud fra. Patienten udstyres med en midlertidig krone indtil den permanente krone er færdig.

Den midlertidige krone er fremstillet af enten metal (typisk i kindtænder) eller plast (typisk i fortænderne)

Når den endelige krone er færdig bliver den tilpasset og justeret. Den cementeres først når du og tandlægen er tilfredse med resultatet.

En bro fremstilles for at erstatte en eller flere manglende tænder. De tænder, som skal bære broen, vurderes og slibes til, efter samme principper som til en krone.

Tandlægen vurderer hvor mange tænder, der skal indgå i broen. Dette afhænger af de bærende tænders tilstand og hvor mange tænder broen skal erstatte. Broer fremstilles i samme materialer som en krone: metal, metal med porcelæn og porcelæn (fuldkeramiske).

Paradentose behandlinger

Paradentose begynder som tandkødsbetændelse, der spreder sig til de dybere støttevæv omkring tanden. Dette kan medføre nedbrydning af fibrene i rodhinden og i knoglen omkring tanden.

Behandleren kan konstatere paradentosen ved fordybede tandkødslommer (en mindre del af roden end tidligere sidder fast i knoglen). Det vil for nogle mennesker betyde, at tænderne bliver løse. Andre indikationer kan være at tænderne flytter sig i tandrækken og man har dårlig ånde.

Oftest er symptomerne på paradentose i starten ikke tydelige, men der kan være blødning fra tandkødet ved tandbørstning.

Hvis behandleren vil ved undersøgelse af tandkødslommerne, finder tegn på paradentose, vil det næste skridt være en paradentoseundersøgelse.

Ved en paradentoseundersøgelse undersøges og måles tandkødslommer omkring alle tænder, så omfanget af sygdommen kan kortlægges. Dybden på tandkødslommerne er et udtryk for, fremskredent nedbrydningen at tandens støttevæv er.

Det kan være nødvendigt med røntgenbilleder for at vurdere paradentosens omfang.

Efter undersøgelsen lægges der en behandlingsplan. Tænder med paradentose og fordybede tandkødslommer, skal have paradentosebehandling, tandrodsrensninger, der renses ud i tandkødslommer og rodoverfladens afglattes.

Tandkødet kan være ømt og i nogle tilfælde er det nødvendigt med bedøvelse.

Det er vigtigt at holde tænderne rene hvis sygdommen skal standses. Behandleren vil derfor også vejlede dig i teknikker og hjælpemidler, som vil være aktuelt for dine tænder.

Rodbehandlinger

Der er flere årsager til en tand kan få behov for rodbehandling. Det kan være et ubehandlet hul, caries, som er nået ind til tandnerven og skaber betændelse og måske også tandpine. En knækket tand, eller en revne i tanden, som når ind til tandnerven, kan også være årsag til en rodbehandling.

Smerter fra en revne i tanden eller følsomme tandhalse, kan i nogle tilfælde nødvendiggøre rodbehandling.

Et traume, som f.eks. et slag eller fald, som giver skade på tænder kan også betyde tandnerven går til og tanden må rodbehandles.

Rodbehandler man ikke en tand, hvor tandnerven er gået til, vil der være risiko for at betændelsen udvikler sig til rodspidsbetændelse. Det vil fortsat være muligt at redde tanden med rodbehandling, men prognosen for tanden er lidt dårligere.

Rodspidsbetændelse er ikke altid smertevoldende, men det er dog alligevel nødvendigt at behandle tanden, for at fjerne infektionen.

Når en rodbehandling indledes vil det ofte være nødvendigt at lægge en bedøvelse. En metode der kan bruges for at hjælpe til et godt resultat af behandlingen er, at sørge for der ikke kommer nye bakterier ind i tanden.

Dette opnås ved at anlægge en gummidug omkring tanden. Der bores hul i tanden for at skabe adgang til tandnerven. Tandlægen vil så ved hjælp af rodfile begynde at rense tandnerven ud og bestemme rodlængden af tanden. Dette kan gøres med elektronisk måleudstyr eller røntgenbillede.

Rodbehandling er en teknisk og kompliceret behandling, som kan tage lang tid, afhængigt af, hvordan tanden og dens rodkanaler ser ud. Dette vil altid variere fra person til person. Er der rodspidsbetændelse vil det være nødvendigt at udrense yderligere, hvilket kræver flere tandlægebesøg.

I de tilfælde hvor rodbehandlingen ikke lykkedes, kan det være nødvendigt at lave rodbehandlingen om, eller foretage en rodspidsoperation. Mellem 80-95% af korrekt udførte rodbehandlinger lykkes.

Når det vurderes tanden er klar til rodfyldningen, fyldes rodkanalerne med et rodfyldningsmateriale og der afsluttes med en fyldning i tanden.

Tanden vil efterfølgende blive kontrolleret med røntgen for at følge helingen af tanden og vurdere om rodbehandlingen er lykkedes. En rodbehandlet tand reagerer ikke som levende tænder. Man kan derfor ubevidst komme til at overbelaste tanden, så den knækker.

Knækker tanden langs roden, kan eneste løsning være, at tanden skal ud. Vurderes det at tanden er meget svækket, på grund af store fyldninger kan det være nødvendigt med en krone, så er risikoen for tanden knækker meget mindre.

Tandkødsbetændelse

Når tandkødet er sundt, er det stramt, lyserødt og bløder ikke ved tandbørstning eller brug af tandtråd og tandstikker. Tandkødsbetændelse opstår, når tandkødsranden ikke er holdt helt ren.

Dette kan ses ved blødning fra tandkødet under tandbørstning. Nogle mennesker oplever også at tandkødet bliver meget ømt.

Behandleren vil gøre dig opmærksom på det, hvis du lider af tandkødsbetændelse.

Tandsten, som samler bakterier, kan genere tandkødet og der kan være brug for en tandrensning. Du vil endvidere få råd og vejledning omkring renhold af tænderne og blive informeret om teknikker og hjælpemidler, der fungerer for dit tandsæt.

Tandudtrækning

Der findes mange årsager til at fjerne en tand. Fjernelse af en tand kan ske i tilfælde, hvor der mangler plads til tanden og den giver gener. Fremskreden paradentose og betændelse omkring en tand er andre hyppige årsager til fjernelse af en tand.

Når en tand skal fjernes vil det ske under brug af bedøvelse. Der findes flere fremgangsmåder at fjerne en tand på. Metoden vil afhænge af årsagen til tanden skal fjernes.

Nogle tænder kan fjernes hele, nogle tænder må deles og andre gange er det nødvendigt at fjerne noget af knoglen omkring tanden. Sidstnævnte kaldes en tandoperation og er mere omfattende end almindelig tandudtrækning.

Efter en operation for at fjerne tanden, vil tandkødet blive syet sammen omkring hullet, hvor tandroden sad og du vil få en tid til at få fjernet trådene.

Ungdomstandpleje

Er du 16 og 17 kan du vælge at gå til privat tandlæge. Det er gratis og kræver kun, at du ringer eller mailer til børnetandplejen og meddeler dem din beslutning.

Knap halvdelen af de unge mellem 18 og 25 år går ikke regelmæssigt til tandlæge.

Mange af disse unge mennesker ender med store smerter i munden pga. caries eller andet og de mister ofte en eller flere tænder. Derudover står de tilbage med en kæmpe tandlægeregning, som kunne være undgået ved regelmæssigt at aflægge tandlægen et besøg.