Kære patienter

Vi er her stadig, vi holder stadig åben, MEN…

Flere af jer har nok læst og hørt lidt om de nyeste tiltag, som også omhandler muligheden for at komme til tandlægen. Vi følger hver dag med i de anbefalinger og retningslinjer, der kommer fra myndighederne og fra Tandlægeforeningen.

Som situationen er nu, skal alle ikke-kritiske behandlinger udskydes. Det betyder at I, som måtte have en tid til almindelig undersøgelse, tandrensning og behandling af mindre huller, vil høre fra os for at udskyde aftalen.

Vi er her stadig til at hjælpe jer der måtte have fået tandpine. Behandlinger, der er planlagt, og som ved udsættelse kan forværre sygdom og prognosen, må også fortsat udføres.

Har du spørgsmål eller brug for akut behandling, så ring til os eller send en mail. Grundet vores, på nuværende, nedsatte mandskab, er vi ikke altid ved telefonen, men vi ringer tilbage så snart vi ser jeres opkald og svarer på mail så snart vi har mulighed for det.

Har du sygdomsymptomer (herunder hoste, ondt i halsen, hovedpine, løbende næse, feber) skal du ikke møde op på klinikken. Du skal i stedet telefonisk kontakte din læge.

Tak til jer alle for jeres tålmodighed og forståelse i denne ekstraordinære situation, som vi alle befinder os i.

Telefon: 98421230
Mail: kontakt@tandteamnord.dk