Er du 16 og 17 kan du vælge at gå til privat tandlæge. Det er gratis og kræver kun, at du ringer eller mailer til børnetandplejen og meddeler dem din beslutning.

Knap halvdelen af de unge mellem 18 og 25 år går ikke regelmæssigt til tandlæge. Mange af disse unge mennesker ender med store smerter i munden pga. caries eller andet og de mister ofte en eller flere tænder. Derudover står de tilbage med en kæmpe tandlægeregning, som kunne være undgået ved regelmæssigt at aflægge tandlægen et besøg.