Når tandkødet er sundt, er det stramt, lyserødt og bløder ikke ved tandbørstning eller brug af tandtråd og tandstikker. Tandkødsbetændelse opstår, når tandkødsranden ikke er holdt helt ren. Dette kan ses ved blødning fra tandkødet under tandbørstning. Nogle mennesker oplever også at tandkødet bliver meget ømt.

Tandlægen vil gøre dig opmærksom på det, hvis du lider af tandkødsbetændelse. Tandsten, som samler bakterier, kan genere tandkødet og der kan være brug for en tandrensning. Du vil endvidere få råd og vejledning omkring renhold af tænderne og blive informeret om teknikker og hjælpemidler, der fungerer for dit tandsæt.