Paradentose begynder som tandkødsbetændelse, der spreder sig til de dybere støttevæv omkring tanden. Dette kan medføre nedbrydning af fibrene i rodhinden og i knoglen omkring tanden. Tandlægen kan konstatere paradentosen ved fordybede tandkødslommer (en mindre del af roden end tidligere sidder fast i knoglen). Det vil for nogle mennesker betyde, at tænderne bliver løse. Andre indikationer kan være at tænderne flytter sig i tandrækken og man har dårlig ånde. Oftest er symptomerne på paradentose i starten ikke tydelige, men der kan være blødning fra tandkødet ved tandbørstning.

Hvis tandlægen vil ved undersøgelse af tandkødslommerne, finder tegn på paradentose, vil det næste skridt være en paradentoseundersøgelse. Ved en paradentoseundersøgelse undersøges og måles tandkødslommer omkring alle tænder, så omfanget af sygdommen kan kortlægges. Dybden på tandkødslommerne er et udtryk for, fremskredent nedbrydningen at tandens støttevæv er. Det kan være nødvendigt med røntgenbilleder for at vurdere paradentosens omfang.

Efter undersøgelsen lægges der en behandlingsplan. Tænder med paradentose og fordybede tandkødslommer, skal have paradentosebehandling, tandrodsrensninger, der renses ud i tandkødslommer og rodoverfladens afglattes. Tandkødet kan være ømt og i nogle tilfælde er det nødvendigt med bedøvelse.

Det er vigtigt at holde tænderne rene hvis sygdommen skal standses. Tandlægen vil derfor også vejlede dig i teknikker og hjælpemidler, som vil være aktuelt for dine tænder.